Verden: 1914-1989


B. Perioder i tidsblokken.  1914-1989
Der findes ingen konkret periode inddeling fra årstallene 1914-1989. Vi har dog valg at foretage en hurtig inddeling for at skabe et let overblik over tidsblokkens mest fundamentale hændelser. (Bemærk årstallene for de forskellige perioder er vejledende)


-          1. verdenskrig 1914
-          Mellemkrigstiden 1918 -1939
-          2. verdenskrig 1939 – 1945
-          Den kolde krig 1945 -1989 (herunder Vietnamkrigen)


Det er værd at bemærke perioderne helt indiskutabelt hænger sammen. Sagt på en anden måde har fx 1. verdenskrig været en årsag til 2. verdenskrig som derefter var en årsag til den kolde krig.


C. Det karakteristiske for de historiske perioder indenfor tidsblokken.

Da der ikke findes nogle konkrete historiske perioder. Har vi i stedet for valgt at gå i dybden med de fokuspunkter som undervisningsministeriet har tildelt STX. Fokuspunkterne er disse:

-           ideologiernes kamp
-          Afkolonisering
-          Menneskerettigheder
-          Murens fald.

 
Afkolonisering (Side 224 i Store Linjer)
Afkolonisering betegnes som den proces, efter anden verdenskrig, hvor koloniområder i Afrika blev
politisk selvstændige.


Menneskerettigheder
      Menneskerettigheder blev første gang formuleret under den Franske Revolution, som en erklæring om menneskets og borgerens rettigheder, hvor sloganet Liberté, égalité, fraternité var karakteristisk for perioden. Her forsøgte franskmændene at omsætte menneskerettighederne til en egentlig lovgivning.  Lignende rettigheder kunne senere findes i den amerikanske uafhængighedserklæring (1776). Dog blev det først i 1948 at FN’s generalforsamling lavede Verdenserkæringen om Menneskerettighederne. Den udsprang af 2. verdenskrigs grusomheder mod civilbefolkningerne. Menneskerettighederne består af 30 artikler og omfatter menneskers borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

     Det var i oldtidens Grækenland, at der første gang blev stiftet bekendtskab med noget lignende menneskerettigheder, idet Platon havde fokus på retfærdighed. Han mente at retfærdighed stammede fra en anden verden, som var uafhængig af natur og samfund. Ifølge Platon hørte retfærdighed hjemme i ideernes verden, og forståelsen af den kunne kun nås gennem indsigt. Han havde ligeledes nogle forestillinger om, hvad et menneske er. Forestillingen lød på, at rigtige mennesker kun var dem der levede i bystaten og havde borgerrettigheder. Udenfor bystaten levede der udelukkende retsløse individer, som barbarer og vilde dyr. Det var også derfor at grækerne ikke så noget problem i at gøre barbarerne til slaver. Hertil hævdede Platon, at et menneske kunne miste sine borgerrettigheder, faktisk sit liv, men aldrig sin værdighed, fordi værdigheden hørte hjemme i en anden verden.  Dernæst er Thomas Hobbes og John Locke vigtige personer, med dels Hobbs bog om politisk filosofi fra 1651 og Lockes tanker om menneskets kærlige og fornuftige sind. Herudover var Montesquei og Rousseau fortalere for menneskerettigheder. Montesquei var manden bag tredelingen i samfundet, den udøvende, den dømmende og den lovgivende magt. Alt imens Rousseau sagde at samfundets eneste mulighed var at søge demokrati. Her ville individet afgive lidt frihed og magt til staten, imens staten ville handle interesseløst og neutralt.


Murens fald

      Berlinmuren faldt om natten mellem torsdag 9. november og fredag 10. november 1989. Årsagerne bag var det store pres fra befolkningen om at indføre rejsefrihed og den øgede republikflugt fra DDR til Vesttyskland, som delvis foregik gennem ambassader i forskellige østeuropæiske lande og delvis gennem Ungarn, som havde åbnet sin grænse til Østrig.

      Murens fald blev udløst gennem en pressekonference med politbureaumedlemmet Günter Schabowski, som blev transmitteret direkte i fjernsynet.

      Efter at flere vesttyske radio- og fjernsynsstationer havde meldt, at «muren er åben» samlede der sig ved grænseovergangene flere tusinde østberlinere, som forlangte, at muren skulle åbnes. Men åå dette tidspunkt var hverken grænsetropperne eller Stasis paskontrolenheder informeret om de nye regler. Uden nogle konkrete ordrer at forholde sig til og under pres fra folkemasserne valgte grænsevagterne ved Bornholmer Straße klokken 23.32 som de første at åbne grænseovergangen, og senere blev flere grænseovergange i Berlin og andre steder ved den tysk-tyske grænsen åbnet. Sidst på natten fulgte flere åbningen over fjernsynet og begav sig mod grænseovergangene. Men den store menneskestrøm fra øst til vest kom om formiddagen den 10. november 1989. Østberlinerne blev positivt modtaget i Vestberlin.. Under euforien klatrede mange vestberlinere op på muren, og Brandenburger Tor, som før havde været forbudt område, blev åbnet for alle. Da nyheden om murens fald blev kendt, afbrød nationalforsamlingen i Bonn det igangværende møde og sang nationalsangen[1]

 

 
Idelogiernes kamp

      Et af kendetegnene ved det 20. århundrede var den konstante kamp mellem de forskellige ideologier. Enevældet var som styre på tilbagetog i Europa og derfor medvirkede demokratiets indførsel nu til en kamp mellem de forskellige politiske fløje. Demokratierne kunne i mange lande betegnes som ustabile hvor især Weimarrepublikken var truet af de konstante uroligheder mellem henholdsvis kommunisterne og nationalsocialisterne. [1] Urolighederne blev forstærket af de økonomiske uroligheder verden gennemgik i slutningen af 20’erne og 30’erne. Dette førte til krakket på Wall Street d. 24 oktober 1929. Krisen havde en enorm betydning for de europæiske landes økonomi og var først nogenlunde overvundet i 1939[2]

Kampen mellem forskellige ideologier fortsatte efter 2. verdenskrig hvor liberalismen/kapitalismen med henholdsvis USA i spidsen kæmpede mod kommunismen med Sovjetunionen i spidsen.  En kamp om magt man kalder for den kolde krig. 
Demokratiernes nedbrydelse i efterkrigstiden betød fremkomsten af en række nye ideologier.

Fascismen

      Ideologien blev udformet og som det første praktiseret i Italien med Mussolini i spidsen. En udvikling af denne med en særlig fokus på raceideologi blev senere til nazismen i Tyskland. Ideologien gjorde sig dog gældende i de fleste lande europæiske lande i perioden. Flere regimer der byggede på henholdsvis fascismen og en autoritær konservatisme kom endda til magten i flere østeuropæiske lande.
      For at give et overblik kan man se fascismens opståen som:

-          En reaktion fra småborgerskabet på baggrund af skuffede forventninger ovenpå 1. verdenskrig
-          Eftervirkninger af den ekstreme nationalisme som havde udviklet sig lige før og efter 1. verdenskrig
-          En reaktion på den økonomiske krises konsekvenser for småborgerskabet i form af inflation, øget konkurrence og høj arbejdsløshed

      Derudover kan fascismen ses som permanent politisk fænomen. Ideologien fungerer nemlig som protest mod pludselige forandringer af systemet, der opfattes som en trussel mod etablerede opfattelser og livsvilkår. Man kan dermed betegne det som en anti-modernistisk bevægelse. I 1920’erne samt 30’erne var det en protest mod social og kulturel modernisering samt mod arbejderbevægelsen. [3]



Nazismen

       Nazismen eller nationalsocialismen kan betegnes som en videreudvikling af fascismen. Med et tilføjet fokus på racerenhed hvor især antisemitismen i årene efter 1. verdenskrig udviklede sig og blev et udbredt og accepteret fænomen, ikke kun i Tyskland.
      Noget der dog ikke var set før og som netop var en af de vitale forskelle mellem fascismen og s var dog at den tyske nazi-stat (1933-1945) kombinerede antisemitismen med tidens racelære og derefter ophævede den til statsideologi. Der blev dermed skabt et legalt grundlag for at diskriminere og forfølge den jødiske minoritet i Tyskland. ( Propaganda spillede her en stor rolle ved at fremstille et fjendebillede af jøderne som roden til alt ondt.[4]
     Nürnberg Racelovene blev den 15. september 1935 vedtaget af rigsdagen. Her blev det vedtaget hvornår en person var helt jøde, halvt jøde eller kvart jøde, afgjort af personens stamtræ. [5]

Fascisme - Kildeanalyse

      Fascismens doktrin, Mussolini. (De politiske ideologier, side 68-70)
      Kilden er en tekst skrevet af Mussolini, ved navn Fascismens doktrin. Denne omhandler fascismen og hvordan Mussolini ønskede denne udført i Italien. Heriblandt pointeres det at fascismen ikke ser evig fred som en mulighed. Fred er derimod et tegn på pacifisme, hvilket indebærer nægtelse af kamp og fejhed. Kun krig kan ifølge fascisme få menneskers energi i omdrejninger. Mennesket skal ifølge fascismen leve for sig selv, men frem for alt for andre. Mussolini beskriver således også hvordan fascismen bekæmper det demokratiske idékompleks og afviser den fuldstændigt. Nøgleordet indenfor fascisme er staten. For fascisme er staten et vitalt samfundselement, og fascismen ønsker en stærk, organisk stat.
      Denne tekst er selvfølgelig stærkt præget af Mussolinis ekstreme fascistiske holdninger og derfor er den ikke repræsentativ for andet end ham og hans partifæller.


Hitler tale (Dagligdag under fascismen)

      Hitler holdte denne tale i 1934 ved et møde i det nazistiske kvindeforbund. Hitler fokuserede, i denne tale, meget på at kvinden skulle forblive i hjemmet og udføre hendes naturlige rolle. Dette underbyggede han med at kvinders frigørelse, historisk set var bevist som værende negativt. Han mente ikke at det kunne føre til noget positivt, hverken indenfor kunst eller videnskab.
      Han mente samtidig at kvinders muligheder skulle begrænses indenfor en række områder, deriblandt uddannelse. Der skulle ligeledes være forbud mod at ansætte kvinder og forbud mod sportsudøvelse. Kvindens rolle skulle i stedet være at vise omsorg og at være den perfekte husmoder. Mandens rolle var derimod at kæmpe og disse roller var ifølge det bedste for begge køn. Begge køn skulle derfor respektere hinandens roller.
      Hitler 1934 ved et møde i det nazistiske kvindeforbund.
      Formået med Hitlers tale var primært at informere folket om hans mening om kønsrollerne i samfundet. Kilden siger dermed noget om Hitlers syn på kønsrollerne. Hitler har på dette tidspunkt lige fået regeringsmagten i 1933, og er derfor i gang med at lægge linjen for sit parti.

Marxisme vs Kapitalisme (den kolde krig)

      Det dårlige forhold mellem USA og Sovjetunionen var ikke noget nyt i 1945-46. Det nordamerikansk-sovjetiske forhold havde været dårlig gennem det meste af mellemkrigstiden. Men da de to magter i denne periode stod udenfor de internationale konfliktspørgsmål var der ikke opstået nogen større konflikt. Forholdet ændrede sig dog drastisk under og efter 2. verdenskrig. Tysklands og Japans nederlag førte til skabelsen af et vagtvakuum såvel i Europa som i Asien. Da krigen sluttede, kom nordamerikanske og sovjetiske styrker derved til at stå direkte overfor hinanden i begge verdensdele. Dette førte til den ”kolde krig” som var kendt for aldrig at føre til nogen reel ildkamp mellem de to magter.[6]Cubakrisen i oktober 1962 repræsenterer den alvorligste konfrontation mellem de to supermagter. Den 16. oktober modtog præsident Kennedy luftfotografier, som viste en installation af atomvåbenbestykkede mellemdistanceraketter i gang i Cuba.. Fra og med det øjeblik raketterne var skudklare, kunne de dække væsentlige dele af USA, og den strategiske balance ville blive væsentligt forrykket i russisk favør. En række militære ledere var mest stemt for enten et tilintetgørende luftangreb eller væbnet invasion, men Kennedy, støttet af sin bror Robert Kennedy og specielt af forsvarsminister McNamara, foretrak at anvende marinen for at hindre transporten af flere atomvåben til Cuba. Mandag den 22. oktober fremførte Kennedy beslutningen om en blokade i en offentlig fjernsynstale til hele det nordamerikanske folk. Samtidig blev der sent et personligt brev til Krustsjov. De efterfølgende dage og minutter betegnes uden tvivl som de mest nervepirrende under den kolde krig. Marinen såvel som atomvåben var i fuldt beredskab, men endnu onsdag fortsatte to russiske skibe uanfægtet sejladsen mod Cuba. Et sammenstød så ud til at blive uundgåeligt ud på formiddagen. Da USA modtog nyheden om, at de russiske skibe var vendt om var det med enorm lettelse. Fredag aften kom så et brev fra Krustsjov, hvori han lovede at fjerne raketterne fra Cuba, mod at USA på sin side lovede ikke at angribe øen, og derudover trække sine raketter tilbage fra Tyrkiet.[1]

 
       Vietnamkrigen kort

      Vietnamkrigen var en væbnet konflikt mellem det kommunistiske Nordvietnam og dets sydvietnamesiske allierede, FNL, og på den anden side Sydvietnams regering og USA samt et mindre antal tropper fra andre lande i forsvarsalliancen SEATO.  Krigen var plaget af stor kritik fra de fleste vestlige lande inklusiv USA selv. I og med krigen var den første som blev tv-transmitteret, kunne folk for første gang følge med i ”rædslerne” hjemme fra stuen, og synet på krig generelt blev dermed meget mere negativt præget end tidligere. Krigen afsluttedes med fredsslutningen i 1975, hvorimod et egentligt begyndelsestidspunkt er vanskeligt at tidsfæste, da Vietnamkrigen lå i forlængelse af den vietnamesiske befolknings langvarige kamp for national selvstændighed fra kolonimagten Frankrig.[1]




[2] Store Linjer i Verdenshistorien side 184.
[3] Store Linjer i Verdenshistorien side 190
[5] Lammers, Karl Christian, ”Vejen til Auschwitz”,  Gyldendal Uddannelse, 2000. side









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Opslag (Atom)