Kronologi-forløb
Angivelse / diskussion af tidsmæssig afgrænsning af perioden:
I 1453 sluttede hundredårskrigen mellem England og Frankrig. Den 29.maj 1453 brød osmannerne
Angivelse / diskussion af tidsmæssig afgrænsning af perioden:
I 1453 sluttede hundredårskrigen mellem England og Frankrig. Den 29.maj 1453 brød osmannerne
gennem Konstantinopels mure. Dette betød det
endelige farvel til det østromerske rige. Nye dagsordener blev sat både i
Europa og snart i den store verden.
Den 4.juli 1776 blev den amerikanske
uafhængighedserklæring underskrevet. I Danmark indførtes
indfødsretten. Samme år udsendte Adam Smith sin
”Wealth of Nations”. Og James Watt arbejdede med sine dampmaskiner.
Hvilke historiske
perioder findes i tidsblokken:
- Perioden 1453-1536: Senmiddelalderen i Danmark (omkring år 1500).
- Perioden i 1500-1660: Renæssancen i DK.
- Perioden 1536-1660: Adelsvælden i Danmark.
(Reformationen i begyndelsen 1536 – Enevældens indførelse i slutningen 1661).
- Perioden 1660-1776: Den ældre enevælde.
Hvornår strækker disse perioder sig til og fra; diskussion af tidsmæssige afgrænsninger:
Reformationen begynder i 1536.
I 1660 mistede Danmark Skånelandene i kølvandet på Svenskerkrigene. Dog gjorde Bornholm modstand og er igen under dansk styre. Det store tab medvirkede samtidig til indførelsen af enevælden i 1661.
Hvad er karakteristisk for de historiske perioder indenfor tidsblokken:
Middelalderen i DK (omkring år 1500)
I 1483 blev Christian den 1’s søn Hans konge i Danmark og Norge eftersom, at han have godkendt en skrap håndfæstning. Han førte en provokerende politik mod hansestæderne og Lübeck, hvilket førte til en krig. Da han døde overtog hans søn Christian den 2 tronen. Han ville modernisere landets lovgivning ved at erstatte de gamle landsskabslove med landsdækkende lovbøger for land og by.
Frederik den 1 støttede de lutherske reformationstanker. Dette var rigsrådets katolikker ikke tilfredse med.
Reformationen i DK (1536)
Martin Luther startede det hele i 1517. Under reformationen skulle der en borgerkrig til, før den nye konge kunne overtage magten.
Der kom en omvæltning af kirken i 1536. Man gik fra katolicismen til protestantismen. Reformationen var overgangen fra den katolske til den protestantiske kirke. Det vil b.la. sige at den vendte sig mod fastedage, sjælemesser, cølibat og alle andre katolske ting. En af de væsentlige omvæltninger i reformationen var den nye tekstkritiske måde at læse biblen på. En af Luthers centrale tanker var at mennesker ikke blev frelst ved at gøre gode gerninger, men blev frelst ved tro alene. Luther var også tilhænger af at kirken var skabt af mennesket i stedet for at være guddommeligt skabt.
Christian den 3. Ville i 1536 gennemføre denne lutherske reformation og konfiskere bispegodset. Indtægterne fra dette bispegods ville han bruge på den afsluttende borgerkrig, som fandt sted på dette tidspunkt.
På et stændermøde i 1536 blev der udarbejdet en håndfæstning og en rigslov. Dette betød at Danmark stadig var et valgkongedømme og at rigsrådet skulle føres af kongen. Dette betød at Christian den 3. valgte sin dengang 2-årige søn som følger af tronen.
Prædiken forgik på dansk i stedet for latin i 1539. Prædikerne blev oversat af Sjællands biskop Peder Palladius.
- Perioden 1453-1536: Senmiddelalderen i Danmark (omkring år 1500).
- Perioden i 1500-1660: Renæssancen i DK.
- Perioden 1536-1660: Adelsvælden i Danmark.
(Reformationen i begyndelsen 1536 – Enevældens indførelse i slutningen 1661).
- Perioden 1660-1776: Den ældre enevælde.
Hvornår strækker disse perioder sig til og fra; diskussion af tidsmæssige afgrænsninger:
Reformationen begynder i 1536.
I 1660 mistede Danmark Skånelandene i kølvandet på Svenskerkrigene. Dog gjorde Bornholm modstand og er igen under dansk styre. Det store tab medvirkede samtidig til indførelsen af enevælden i 1661.
Hvad er karakteristisk for de historiske perioder indenfor tidsblokken:
Middelalderen i DK (omkring år 1500)
I 1483 blev Christian den 1’s søn Hans konge i Danmark og Norge eftersom, at han have godkendt en skrap håndfæstning. Han førte en provokerende politik mod hansestæderne og Lübeck, hvilket førte til en krig. Da han døde overtog hans søn Christian den 2 tronen. Han ville modernisere landets lovgivning ved at erstatte de gamle landsskabslove med landsdækkende lovbøger for land og by.
Frederik den 1 støttede de lutherske reformationstanker. Dette var rigsrådets katolikker ikke tilfredse med.
Reformationen i DK (1536)
Martin Luther startede det hele i 1517. Under reformationen skulle der en borgerkrig til, før den nye konge kunne overtage magten.
Der kom en omvæltning af kirken i 1536. Man gik fra katolicismen til protestantismen. Reformationen var overgangen fra den katolske til den protestantiske kirke. Det vil b.la. sige at den vendte sig mod fastedage, sjælemesser, cølibat og alle andre katolske ting. En af de væsentlige omvæltninger i reformationen var den nye tekstkritiske måde at læse biblen på. En af Luthers centrale tanker var at mennesker ikke blev frelst ved at gøre gode gerninger, men blev frelst ved tro alene. Luther var også tilhænger af at kirken var skabt af mennesket i stedet for at være guddommeligt skabt.
Christian den 3. Ville i 1536 gennemføre denne lutherske reformation og konfiskere bispegodset. Indtægterne fra dette bispegods ville han bruge på den afsluttende borgerkrig, som fandt sted på dette tidspunkt.
På et stændermøde i 1536 blev der udarbejdet en håndfæstning og en rigslov. Dette betød at Danmark stadig var et valgkongedømme og at rigsrådet skulle føres af kongen. Dette betød at Christian den 3. valgte sin dengang 2-årige søn som følger af tronen.
Prædiken forgik på dansk i stedet for latin i 1539. Prædikerne blev oversat af Sjællands biskop Peder Palladius.
Renæssancen
i DK (1500-1660)
Renæssance betyder genfødsel.
Der kom et stort fokus på individet og dets muligheder i livet, eftersom renæssancen kom til Danmark i omkring år 1500. Mennesket kommer altså i centrum. Middelalderens politiske og religiøse tankeverden blev altså erstattet af nye tanker, hvorpå fokusset kom på det enkelte menneske.
Herudover var der en magtbalance mellem kongemagten og adelen.
Danmark gjorde op med stormagtdrømmene, og dette førte til tabet af en tredjedel af riget, hvilket var Skånelandene.
Christian den 4 oprettede rundetårnet. Han er den eneste rigtig danske renæssance konge.
Perioden 1660-1776: Den ældre enevælde:
Enevælden blev indført i Danmark i 1660, men fremtrådte først rigtigt i 1661.
Frederik den 3 og hans slægt blev evige herskere over Danmark eftersom, at tronen gik i arv fra konge til søn.
Enevælden blev skrevet under Enevoldsarveregeringsakt 10. januar 1661.
Enevælden kom til at gælde indtil, at Danmark fik demokrati med Grundloven i 1849.
Kongens magt var absolut, dvs. at det var ham som bestemte alt. Han bestemte b.la. om Danmark skulle i krig og hvilke skatter/afgifter der skulle betales af borgerne. Hvis man ikke overholdte kongens lov, kunne man straffes med døden.
Indførelsen af enevælden medvirkede til at kongen svækkede adelens magt.
Under enevælden ejede kongen mere land end i dag. Dengang havde han magt over både Danmark, Norge, Island, Grønland, Færøerne, tyske områder som Slesvig, Holsten og Oldenburg.
Videnskaben blev sat højere end det kristne verdensbillede.
Renæssance betyder genfødsel.
Der kom et stort fokus på individet og dets muligheder i livet, eftersom renæssancen kom til Danmark i omkring år 1500. Mennesket kommer altså i centrum. Middelalderens politiske og religiøse tankeverden blev altså erstattet af nye tanker, hvorpå fokusset kom på det enkelte menneske.
Herudover var der en magtbalance mellem kongemagten og adelen.
Danmark gjorde op med stormagtdrømmene, og dette førte til tabet af en tredjedel af riget, hvilket var Skånelandene.
Christian den 4 oprettede rundetårnet. Han er den eneste rigtig danske renæssance konge.
Perioden 1660-1776: Den ældre enevælde:
Enevælden blev indført i Danmark i 1660, men fremtrådte først rigtigt i 1661.
Frederik den 3 og hans slægt blev evige herskere over Danmark eftersom, at tronen gik i arv fra konge til søn.
Enevælden blev skrevet under Enevoldsarveregeringsakt 10. januar 1661.
Enevælden kom til at gælde indtil, at Danmark fik demokrati med Grundloven i 1849.
Kongens magt var absolut, dvs. at det var ham som bestemte alt. Han bestemte b.la. om Danmark skulle i krig og hvilke skatter/afgifter der skulle betales af borgerne. Hvis man ikke overholdte kongens lov, kunne man straffes med døden.
Indførelsen af enevælden medvirkede til at kongen svækkede adelens magt.
Under enevælden ejede kongen mere land end i dag. Dengang havde han magt over både Danmark, Norge, Island, Grønland, Færøerne, tyske områder som Slesvig, Holsten og Oldenburg.
Videnskaben blev sat højere end det kristne verdensbillede.
Kongekronen
under enevælden gik fra at have flere ”takker” ovenpå, hvilket vil sige at
rigsrådet har været med at til udpege kongen, hvorefter at det kun var én tak,
som betyder at kongen er valgt af Guds nåde.
Hvor er hovedpunktet geografisk:
Det geografiske hovedpunkt er Danmark.
Hvordan produceres i perioden:
Eftersom den industrielle revolution ikke var kommet til Danmark på daværende tidspunkt, var Danmark stadig et landbrugssamfund. Det vil sige at det var bønner, som producerede varerne med ”håndkraft”, da diverse maskiner ikke var tilgængelige endnu.
Hvordan er magt- og samfundsstrukturen? (hvilke grupper i samfundet er dominerende?)
Under middelalderen var magtforholdet mellem kirken, adelen og kongemagten.
Under reformationen var magtforholdet ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Dertil var der kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske indflydelse. Adelen styrede gennem deres plads i rigsrådet sammen med kongen. De almindlige borgere og bønder, havde knap nok noget at sige. I få tilfælde kunne de blive hørt til indkaldte stændermøder.
I Renæssancen var der en magtbalance mellem kongen og adelen.
I Enevælden var det én konge som bestemte og skulle lede landet.
Det geografiske hovedpunkt er Danmark.
Hvordan produceres i perioden:
Eftersom den industrielle revolution ikke var kommet til Danmark på daværende tidspunkt, var Danmark stadig et landbrugssamfund. Det vil sige at det var bønner, som producerede varerne med ”håndkraft”, da diverse maskiner ikke var tilgængelige endnu.
Hvordan er magt- og samfundsstrukturen? (hvilke grupper i samfundet er dominerende?)
Under middelalderen var magtforholdet mellem kirken, adelen og kongemagten.
Under reformationen var magtforholdet ændret, da kirken mistede sin direkte politiske indflydelse. Dertil var der kamp mellem adelen og kongemagten om den politiske indflydelse. Adelen styrede gennem deres plads i rigsrådet sammen med kongen. De almindlige borgere og bønder, havde knap nok noget at sige. I få tilfælde kunne de blive hørt til indkaldte stændermøder.
I Renæssancen var der en magtbalance mellem kongen og adelen.
I Enevælden var det én konge som bestemte og skulle lede landet.
Hvilke teknologiske og videnskabelige
fremskridt er karakteristiske for perioden:
Eftersom man i Danmark først fik en smag på den industrielle revolution i den sidste del af det 18 århundrede, har man i Danmark brugt almindelig håndkraft. Det har været basseret meget på landbrugsarbejde.
Hvilke historiske personligheder er fremtræden i perioden:
- Christian den 1. var den første konge af den oldenborgske slægt. Han var konge i Danmark fra 1448-1481, samt konge af Norge fra 1450-1481 og Sverige fra 1457-1464.
- Hans (Christians den 1.’s søn).
- Christian den 2. (Hans’ søn) var konge af Danmark og Norge fra 1513-1523, samt Sverige fra 1520-1523.
- Frederik den 1. var konge i Danmark fra 1523-1533.
- Christian den 3. Han havde en sejr i ”Grevens Fejde”.
- Frederik den 2. (søn af Christian den 3). Han blev valgt som tronfører i 1536. Han underskrev i 1559 en håndfæstning og kunne nu lede landet.
2. En analyse af mindst to gennemgående) kilder fra tidsblokken (naturligvis med tekstbelæg).
Eftersom man i Danmark først fik en smag på den industrielle revolution i den sidste del af det 18 århundrede, har man i Danmark brugt almindelig håndkraft. Det har været basseret meget på landbrugsarbejde.
Hvilke historiske personligheder er fremtræden i perioden:
- Christian den 1. var den første konge af den oldenborgske slægt. Han var konge i Danmark fra 1448-1481, samt konge af Norge fra 1450-1481 og Sverige fra 1457-1464.
- Hans (Christians den 1.’s søn).
- Christian den 2. (Hans’ søn) var konge af Danmark og Norge fra 1513-1523, samt Sverige fra 1520-1523.
- Frederik den 1. var konge i Danmark fra 1523-1533.
- Christian den 3. Han havde en sejr i ”Grevens Fejde”.
- Frederik den 2. (søn af Christian den 3). Han blev valgt som tronfører i 1536. Han underskrev i 1559 en håndfæstning og kunne nu lede landet.
2. En analyse af mindst to gennemgående) kilder fra tidsblokken (naturligvis med tekstbelæg).
Frederik den 4. blev født i 1671. Han fik som barn undervisning, men var
virkelig dårlig forberedt til at blive konge. Han blev derfor sendt på
dannelsesrejse til blandt andet Italien, men blev mere betaget af en kvinde end
kulturen. Da Christian V døde, blev den dengang 29-årige Frederik automatisk
konge.
På billedet med Frederik den. 4 står han i midten af det gyldne snit. Dette er et symbol på, at han er den store mand, og han er i centrum for landet. Hans ene hånd hviler på kongekronen, hvilket symboliserer at han er kongen, og han har magten. Frederik den 4. Havde også altid været meget betaget af kvinder, og symboliserer også på billedet en mand der kan det hele. Billedet udståler en stor mand, som også gerne vil ses og være i centrum.
På billedet med Frederik den. 4 står han i midten af det gyldne snit. Dette er et symbol på, at han er den store mand, og han er i centrum for landet. Hans ene hånd hviler på kongekronen, hvilket symboliserer at han er kongen, og han har magten. Frederik den 4. Havde også altid været meget betaget af kvinder, og symboliserer også på billedet en mand der kan det hele. Billedet udståler en stor mand, som også gerne vil ses og være i centrum.
Kronprins Frederik den 6.
På dette billede er Kronprinsen langt mere normalt klædt. Han kunne I større grad sammenlignes med en borger, end billedet med Frederik den 4. På billedet står kronprinsen, og hviler hånden på et ganske almindeligt bord, og står med sin venstre hånd åben, ser modtagelig ud, og står meget åben i sin position. Dette giver et lidt andet billede på ham end Frederik den 4. som ser yderst overlegen ud. ¨
3. Mindst 3 illustrationer (gerne den ene i form af statistik/tabel), der beskriver eller er karakteristiske for perioden.
Dette er et billede der illustrerer enevælden.
Kongen er alene ved tronen, og har derfor den højeste status. Dette kan ses udfra hans store flotte røde kappe (som er meget dyr at fremstille), samt han kongekrone. På kongekronen er der nogle takker, som repræsenterer rigsrådet.
Dette billede er en tegning af Leonardo da Vinci.
Det illustrerer at mennesket er i centrum, hvilket optræder under renæssancen.
4. Perspektivering af tidsperioderne med hensyn til deres årsager og deres betydning for eftertiden.
Kronprins
Frederik den 6 vil komme til at regere, eftersom han er så klog. På et billede
ser vi Athene i baggrunden på et billede, hvilket viser, at han er interesseret
i viden. Han forholder sig meget neutral og prøver ikke at vise sig.
Under middelalderen har religionen efterladt sig synlige spor, som vi i dag stadig kan se. Vi kan se kirker overalt i Danmark, og via kalkmalerierne på kirkerne, får vi fortalt om middelaldermennesket og dets hverdag. Det er typisk omkring menneskets trængsler og om sine forestillinger om livet, døden, himmel og helvede.
Under middelalderen har religionen efterladt sig synlige spor, som vi i dag stadig kan se. Vi kan se kirker overalt i Danmark, og via kalkmalerierne på kirkerne, får vi fortalt om middelaldermennesket og dets hverdag. Det er typisk omkring menneskets trængsler og om sine forestillinger om livet, døden, himmel og helvede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar