historie 3b: 1776-1914 Verden

Oplysningstiden og bruddet med enevælden 1776 – 1804

Oplysningstiden har vi i dette tilfælde valgt at afgrænse ved tiden fra d. 4. juli 1776 til 1804, grundet at det er tiden for de mange demokratiske revolutioner, som fandt sted i det centrale af Europa og i USA. Oplysningstiden var i stor grad båret af tankerne om fornuft, frihed og demokrati, som ramte Europa og USA i slutningen af det 18. århundrede og var et politisk brud med samfundets magtinstanser.

I dette afsnit har vi samtidig også valgt i Europa, at sætte fokusset på de engelske og franske samfundsomvæltninger samt at se på en lang række af de naturretsfilosoffer, der er et af oplysningstidens helt store karakteristika, da de var af stor betydning for, hvordan resten af Europa udviklede sig under tiden og op til nutidens samfund.

Vi har valgt årstallet 1804 som det afsluttende årstal for netop denne epoke, da det er tiden for Napoleonskrigen og optakten til den industrielle revolutions begyndelse i Europa og Amerika samt tiden for imperialismen, som vil blive uddybet i et senere afsnit.

Uafhængighedserklæringen 1776

Vores periode starter den 4. juli 1776, hvor underskrivelsen af den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet. Den gik i vid udstrækning ud på, at Amerika skulle løsrivelse sig fra England og var startskuddet til en lang række af de revolutioner, som fandt sted i Europa, baseret på det samme grundfundament, med tankerne om frihed og lighed til den enkelte borger.

Revolutionen førte til at de 13 Nordamerikanske kolonier, senere blev til de Forenede Stater, der senere både fik republik og et politisk system med en deling af magten.[1]

Uafhængighedserklæringen.

Viden og Erkendelse

En vigtig del i forståelsen af oplysningstiden var, at det handlede om at oplyse folket. Det var folket, som skulle tilegne sig ny viden, for kun sådan kunne verden sikre sig sin fremtid. Dette udgjorde selve grundidealet i oplysningstiden.

Det var på baggrund af denne tanke om folket og samfundet, at der i Frankrig i 1751, udkom verden første leksikon. ”Encyclopédie, ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers”, hed bogen og betyder på dansk, den store franske encyklopædi (1751-72). Leksikonet var den største bogudgivelse i oplysningstidens Europa og afspejlede i høj grad den verdensforståelse som tiden bar præg af.

Det var samtidig også tanken om, at alle mennesker uanset hvilken status samt profession de havde i samfundet, ville blive mere lykkelige, jo større viden de tilegnede sig, der dannede grundlaget for 1700-tallet. På den måde kunne de nemlig være i stand til selv, at forme deres tilværelse og tage del i offentlighedens politiske liv. Det var kulminationen med 1700-tallets tidsånd og fik stor betydning for, hvordan Europas samfundsstrukturer udviklede sig op igennem 1700 og 1800-tallet.[2]

Den Franske revolution 1789

Stændersamfundet og de mange samfundsomvæltninger

Det franske samfund samt resten af Europas samfund var kendetegnet ved at være stændersamfund og Kun England var under et parlamentaristisk styre, hvilket betød at det engelske samfund, reelt set var forud for tidens typiske kendetegn.

Det oplyste enevældes stændersamfund var kendetegnet, at være et hierarkisk samfund og havde fra midten af 1600 – tallet stået model for resten af de enevældige monarkier i Europa.

Det franske standssamfund var befolkningsmæssigt det andet største land i Europa, foruden Rusland og havde 27 millioner indbyggere. Juridisk set var de3t opdelt i 3 stænder og øverst oven for resten af samfundet stod Gud og kongen.

Første stand bestod af gejstligheden, der udgjordes af ca. 120.00 mænd. Herunder hørte også kirken, som ejede omkring 10 % af den franske landbrugsjord. De mennesker, der befandt sig i tredje stand i samfundet, var reelt set fritaget fra at betale skatterne, men bidrog dog hvert 5 år til statskassen og udgjorde 3 % af dens samlede indtægt.

Anden stand bestod af de adelige, som på samme måde, ikke skulle betale skat. Herunder hørte der ca. 350.000 mennesker, som sad på 20 % af jorden.

Tredje stand udgjorde hermed 98 % af Frankrigs befolkning og bestod af forskellige befolkningssegmenter. Standen indeholdte både velstillede borgere, købmænd og handlende samt bønder.[3]

Revolutionen d. 14 juli

Den franske revolution fra 1789 blev netop udledt, på baggrund af lige netop disse samfundsforhold og samfundsvilkår, og var på en og samme tid en borgerlig revolution.

Det var tredjestanden som kongen i 1789 bøjede sig for, da han under tiden blev mødt med en stor utilfredshed af befolkning.

Oplysningsidéerne

Oplysningstiden er ud over at være en tid med store samfundsomvæltninger også defineret ved at være en tid, hvor filosofien var i højsædet. I vores beskrivelse af tiden fra 1776 -1804, har vi valgt en lang række af de engelske og franske repræsentanter som fik stor betydning for samtidens udviklinger.

I England har vi valgt, John Locke (1632-1704), som beskrev menneskets naturlige og frie rettigheder. John Locke er grundfaderen til den klassisk politiske liberalisme og dens udformning i Europa. John Lockes tanker om det enkelte individs frihed og lighed inden for samfundet, var til stor inspiration for blandt andet, den amerikanske uafhængighedserklæring (1776), samt de franske revolution (1789) og de franske oplysningsfilosoffer.

Adam Smith som repræsentant for den klassisk økonomiske liberalisme. I sit værk, “The Wealth of Nation”, kritiserer han merkantilismen og taler for kapitalismen som en bæredygtigt økonomisk instans i samfundet.

I Frankrig var to af de helt store, der fik indflydelse på de tidsmæssige udviklinger, Montesquieu (1689-1755) og J.J. Rousseau (1712-1790). De Begge talte for det frie demokrati og at mennesket, på samme måde som John Locke beskrev det, måtte indgå samfundspagten for at sikre sig de naturlige rettigheder.

John Locke, ”Af two Treatises on Goverment, 1690.”

”Two Treatises on Goverment”, er John Lockes politiske hovedværk og er en kritik af de enevældige tendenser, som fandt sted i England i 1600-tallet. I værket taler John Locke for samfundspagten, der skulle sikre menneskets rettigheder.

Hovedværk, beskriver det enkelte individs naturlige rettigheder og det at vi som mennesker er født til at leve i frihed, set på som en form for naturtilstand som vi lever under. Men at vi som individer bliver nødt til at tilpasse os samfundets normer og værdier, for at sikre disse rettigheder bliver bibeholdt.

”Mennesket kan handle som det lyster, så længe det ikke overskriver de naturlige love. Mennesket kan nemlig ikke leve i vildskab, da individet har fornuften som råderum. Det er fornuften i mennesket, som forpligter os til at handle rigtigt og bæredygtigt i forhold til vores måde at leve livet på.”

I tekstuddraget peger John Locke på, at vi som mennesker behøver stater og et styre at indordne os efter. Det er netop tanken om samfundspagten, som kommer til udtryk her og at mennesket bliver nødt til at indordne sig efter den. Mennesket har, I John Lockes øjne, nemlig ikke den rette indsigt i disse naturlove til selv at kunne skabe et samfund. Han mener at menneskets egen selviskhed, driftsstyrethed og lyst vildleder dem og gør dem ude af stand til at dømme og agere ud fra de handlinger de selv er involveret i, hvilket det nedenstående citat udtrykker.

”For det andet mangler der i naturtilstanden en anerkendt og uvildig dommer med myndighed til at afgøre alle uoverensstemmelser i henhold til den positive lov. For da enhver i den tilstand er både dommer og skal fuldbyrde domme efter naturens lov, og da mennesker gerne tager deres eget parti, så får lidenskab og hævnlyst dem til at gå alt for vidst og handle for hidsigt i egne sager, mens ligegyldighed og mangel op interesse gør dem alt for efterladende i andres.”

Mennesket bør derfor indordne sig efter en mere overordnet magtinstans, der således udelukkende skal sørge for at bevare de naturlige rettigheder, som er defineret ved retten til at leve, friheden, ligheden og ejendomsretten. Kun ved at indgå denne pagt med samfundet og dets institutioner, kan man sikre rettighedernes velbestående og den positive lov.[4]

Det er overgangen fra naturtilstanden til den ordnede samfundstilstand, som John Locke beskriver og han ser den som en fornuftbaseret, gensidige aftale mellem folket og den fælles regering, med accept fra folket selv. Suveræniteten ligger hos folket og er folket ikke tilfredse, vil der ske en udskiftning.

Kildekritik

I John Lockes, ”Two Treatises on Goverment”, kommer den klassisk politiske liberalisme tydeligt til udtryk som en klar tendens igennem hele tekstuddraget. Det handler om, at sikre den menneskelige frihed og lighed og værket appellere til alle enkelt individer under oplysningstidens, både fattig såvel som adelig, da det handler om at sikre frihed og lighed til ”alle mennesker.”

Suveræniteten ligger ikke hos den enevældige konge, men i stedet hos folket, hvilket John Locke bruger de naturlige rettigheder til som et argument.

Det er alle individer uanset, hvilken stand de er fra, da rettighederne og pligterne gælder for alle, der er en del af samfundet.

Den historiske tid, som værket er skrevet i, er oplysningstiden, men går lidt forud for resten af de Europæiske tanker, som bl.a. opstod i Frankrig omkring midten af 1700-tallet først og netop, ”Two Treatises on Goverment”, fik stor betydning for de franske naturretsfilosoffer og udfaldet af den franske revolution i 1789, hundrede år senere.

Perspektivering – Kontraststykke Thomas Hobbes og tanken og naturtilstanden som noget negativt, men at man i stedet bør afgive sin suverænitet til kongen i stedet for til folket.

Den industrielle revolution 1750-1830:

Den første fase af den industrielle revolution også kaldet den moderne industri er en tidsperiode som betegner de teknologiske, økonomiske og politiske udviklinger som fandt sted i England fra perioden omkring 1750-1830.

Man skelner mellem to forskellige faser, når man taler om den industrielle revolution.

Den første fase ser man på den udvikling, som bestod af bomuld, kul og jern industriens udvikling som startede i England og når man taler om den anden fase, ser man på den udvikling som fandt sted i USA og Vesteuropa.

Grunden til at revolutionen tog sin begyndelse i England var bl.a. en lang række af opfindelser med dampmaskinen i spidsen, der kunne danne grundlag for at man kunne producere på en helt anden måde og med mulighed for en langt større masseproduktion end tidligere og at England på det tidspunkt stod som den stærkeste nation i verden rent økonomisk set samt den engelske magt i kolonilandene gjorde det det muligt for England at skabe et helt nyt samfund med masserer af arbejdsmuligheder og samtidig skete der også nogle demografiske forskydninger. Folketallet steg meget kraftigt i England og også på landet var der en tilvækst i befolkningen, hvilket betød at ”Urbaniseringen” trådte i kraft.[5]

Urbaniseringen var et begreb som blev brugt om, når folk fra landet flyttede ind til byerne. Bønderne flyttede til byerne i håb om bedre arbejdsmuligheder og bedre arbejdsvilkår.

Den nye produktionsmetode skabte ikke blot højkonjunktur og ny velstand i det engelske samfund, men også flere samfundsklasser trådte til.

De nye omformninger af samfundet medførte også at der kom nye samfunds- og værdinormer til, hvor ens jordejendom ikke længere dannede grundlaget for ens status i samfundet.[6]

Det var ikke kun i storbyerne at det skete en forandring, men også på landet skete der en modernisering af maskiner til dyrkning af jorden, udvidelse af markerne og helt nye dyrkningssystemer blev taget i brug. Det var mange af disse ting som var med til at udgøre at indtagelse af maskinerne kunne erstatte mennesket som arbejdskraft og at dette kunne forblive en bæredygtighed, hvilket vil sige at man tog brug af kapitalressourcerne til erstatningen af dyrs og menneskers muskelkraft.

Den øgede produktivitet gjorde at relativt faldende landbefolkning nu kunne forsyne den voksende bybefolkning.

Et nyt begreb som blev en følge af den udvikling som fandt i løbet af den industrielle periode, var den moderne arbejder/ proletar.

Denne figur viser industrialiseringens effekt.

Man ser først og fremmest på den industrielle revolution, som en omformning af hele samfundet og med det mener man alle dets institutioner samt alle samfundsklasserne.

Det vil sige skete der noget gjaldt det for alle i samfundet, men det kom til udtryk på forskellige måder i de forskellige samfundslag. Fælles for mange af samfundsgrupperne, var det et spørgsmål om overlevelser og en ny måde at tilpasse sig i det udviklende samfund.

For nogle samfundsgrupper betød den industrielle revolution deres undergang, mens der også opstod nye.

Under datidens samfund bestod samfundet ligesom under oplysningstiden af forskellige samfundslag.

Øverst i samfundet havde man aristokratiet, som dengang bestod af jordejere, handelsmænd og godsejere. De besad det økonomiske og det som rørte sig politisk.

Middelklassen i byerne bestod af købmændene, mestre af forskellige professioner og de fremvoksende fabriksejere. Under dette havde vi så den resterende del af samfundet, hvor arbejderklassen var den mest dominerende gruppe.

Noget som også ændrede henover 1800-tallet var at befolkningen i England blev mere samfundsbevidste. Det gik op for folk at de faktisk kunne have en reel indflydelse på hvordan den samfundsmæssige udvikling tog sine drejninger.

Befolkningens tanker om indretningen af samfundet kom til udtryk igennem politiske og økonomiske teorier.

Fælles for alle samfundsgrupperne var dog at de alle sammen knyttede sig til en ideologi.

Liberalisme, konservatisme og Socialisme var de tre dominerende hovedideologier som alle var et resultat af den industrialiseringens indgreb i England henover 1700 – og 1800-tallet.[7]

Alle var de baseret på store samfundsfilosofer og deres tanker om hvordan samfundet og menneskets rolle i samfundet burde fungere.

I England var det Adam Smith (1723-1790), der dannede grundlag for liberalismens indtog i det engelske samfund. Adam Smith udviste stor kritik af merkantilismen og hans bog ” The Wealth of Nations”, 1776, byggede på tanker om det frie og ligestillede menneske samt tanker om den frie markedsøkonomi, med plads til et konkurrencesamfund.

I forbindelse med industrialiseringen skrev Marx at arbejderklassen blev udnyttet. Et eksempel på dette er ejeren af en fabrik som ikke behøver at arbejde for at få indkomst og derfor udnytter han arbejderklassen. Dette er ifølge Marx et fortrinligt billede på en kapitalist. Dog skal det huskes at Marx ikke var en stor tilhænger af liberalisme som afspejles gennem industrialiseringen og derfor er hans meninger stærkt prægede af socialistisk kommunist.[8]

Den Amerikanske Borgerkrig

Den amerikanske borgerkrig, 1861-1865.

Krigen mellem staterne

11 sydlige slavestater trådte ud af Unionen og dannede Amerikas Konfødererede Stater.

Unionen omfattede alle stater, hvor slaveri var blevet afskaffet, samt 5 stater hvor slaveri fortsat var tilladt - disse var grænsestaterne.

Unionen blev anført af Abraham Lincoln og det Republikanske parti.

Konføderationen blev anført af Jefferson Davis.

Konføderationen ville træde ud af Unionen, fordi Republikanerne var modstandere af slaveriets fortsættelse i nye territorier optaget i De Forenede Stater. Efter Lincolns sejr ved præsidentvalget i 1860 trådte 7 sydstater ud af Unionen - Unionen betragtede dette som oprør.

Den 12. april 1861 angreb de konfødererede styrker en af Unionens militære installationer, Fort Sumter i South Carolina.

Lincoln svarede igen ved at opfordre frivillige til at melde sig til hæren -> endnu 4 stater trådte ud af Unionen.

I løbet af krigens første år sikrede Unionen sig kontrol over grænsestaterne og etablerede flådeblokade ved alle Sydstaternes havne.

I 1862 opstod Slaget ved Shiloh og Slaget ved Antietam, som resulterede i store tab.

September 1862: Emancipationserklæringen gjorde slaveriets afskaffelse i Syden til et krigsmål, hvilket vanskeliggjorde Sydstaternes mangel på mandskab.

Emancipationserklæringen: består af 2 præsidentielle ordrer udstedt af Abraham Lincoln - den første den 22. september 1862, som erklærede alle slaver i alle konfødererede stater inden 1. januar 1863 som fire, og den anden den 1. januar 1863 som opremsede hvilke stater, som det specifikt handlede om.

I den østlige del af landet vandt Sydstaternes general Robert E. Lee en række sejre over Unionens hære, men Lee tabte dog i Slaget ved Gettysburg i juli 1863. Samtidig erobrede General Ulysses S. Grant fæstningerne Vicksburg og Port Hudson ved Mississippifloden. Dette gav Unionen den fulde kontrol over Mississippi og skar Sydstaterne over i to.

I 1864 tvang Grant Lee til at forsvare Konføderationens hovedstad Richmond, Virginia. Unionsgeneralen William Sherman erobrede Atlanta, Georgia og begyndte sin berømte Shermans March mod havet. Konføderationens modstand begyndte at bryde sammen, og Lee overgav sig til Grant efter Slaget ved Appomattox Courthouse den 9. april 1865.

Årsager

Den forværrede sameksistens mellem slavestaterne i syd og staterne i nord, gjorde konflikten uundgåelig. Abraham Lincoln udtrykte et ønske om at standse slaveriets udbredelse og slaveriets afskaffelse. Dette forstærkede Sydstaternes bevægelse væk fra Unionen. [9]

Imperialisme

Imperialisme er en betegnelse for en politik, hvor en magt i et land eller område, forsøger at undertrykke og udbytte andre lande, folkeslag eller områder, både politisk og økonomisk. Gennem tiden har imperialismen antaget flere forskellige former, både rent gennemførelsesmæssigt, motivmæssigt og udformningsmæssigt. Imperialisme er altså når et imperium udvider sig ved at tage kontrol over andre stater. Imperialismen strækker sig fra 1870 – 1914

Imperialismens årsager kan uddybes i 3 forhold:

1. Styrke hos den undertrykkende part.

2. Svaghed hos den undertrykkende part.

3. Foragt for almenviljen og folkenes selvbestemmelsesret.

Der findes 2 former for imperialisme, formel og uformel:

Formel: Direkte kontrol - man tager kontrol over en stat gennem militær indgriben.

Uformel: Bygger på bestikkelse og indflydelse på statens økonomi - indirekte indflydelse.

Formel imperialisme gennemløber 5 faser:

1. Den forudgående fase. Her bliver betingelser og motiv til imperialistiske tiltag dannet.

Betingelserne kan bl.a. være forhold som befolkningsoverskud, militær organisering, teknologisk udvikling. Blandt motiver kan nævnes: Økonomiske interesser, religiøse interesser eller politiske interesser.

2. Gennemførelsesfasen - her sker ofte krigsbegivenheder.

3. Konsoliderings- og forvaltningsfasen. Her omformer erobreren vilkårene i samfundet for at tilgodese egne behov.

4. Afviklingsfasen - her bliver den hjemmehørende befolknings bevidsthed om egen national egenart bevidsthedsgjort og vil dermed forsøge at genvinde frihed.

5. Den koloniefterfølgende fase - her viser virkningen af imperialismen sig i opbygningen af et nationalt styre - hvis det hele ikke ender i borgerkrig og opløsning.

Der er 4 overordnede perioder under imperialismen:

1. Den handelskapitalistiske (pirat-imperialistiske) periode strækker sig fra de «store opdagelser» og kapitalismens begyndelse omkring år 1500 frem til den industrielle revolution i slutningen af 1700 tallet.

2. Den første industrielle ekspansion. Denne periode strækker sig fra den industrielle revolutionens start i England i slutningen af det 18. århundrede frem til den store økonomiske krise og monopoliseringen i slutningen af det 19. århundrede.

3. Den klassiske kolonialismes (imperialismens) periode varede fra den store krise omkring år 1880 til kolonisystemet blev opløst efter 2. Verdenskrig.

4. Den nykoloniale periode. Imperialismen efter 2. Verdenskrig er præget af koloniernes politiske frigørelse og behovet for nye kontrolformer.

Kolonialisme vs. imperialisme

I 1783 måtte Storbritannien anerkende USA’s afhængighed, men EIC(East India Company) havde til gengæld erhvervet Indien der helt indtil 1947 forblev den vigtigste britiske oversøiske besiddelse.

I 1788 anlagde Storbritannien den første koloni i Australien hvis formål oprindeligt var at fungere som en straffekoloni. Dog blev Australien med tiden en bosættelseskoloni, hvor jorden blev pløjet på den oprindelige befolknings bekostning.

Efter Napoleonskrigene dominerede Storbritannien helt den europæiske kolonialisme. Andre lande som Spanien, Portugal og Danmark bevarede deres besiddelser, men det var under vilkår, der afspejlede den britiske magtposition.

Kolonialisme er når et land erobrer og besidder landområder uden for sit eget territoriums grænser. Formålet er at opnå politiske og/eller økonomiske fordele for moderlandet. Derfor bliver kolonialisme sat i perspektiv til imperialisme. Den afgørende faktor er dog det formelle herredømme, medens økonomisk udbytte var af sekundær betydning.

Begrebet imperialisme bruges ofte om politisk og økonomisk dominans samt udbytningsrelationer der ikke hviler på et formaliseret grundlag. Mere centralt står den økonomiske imperialisme, som kan udøves uden at den udnyttede parts suverænitet antastes.[10]

Den hvide mands byrde

Kilden er produceret af Rudyard Kipling, udgivet i 1899 og er skrevet som et digt. Teksten er oprindeligt skrevet til Dronning Victorias diamant jubilæum, men blev ændret således, at digtet kunne reflektere den amerikanske kolonisering af Filippinerne.

Digtet handler om den hvide mands byrde. Denne byrde er i form af at yde hjælp til underlegne nationer. Det er de vestlige landes pligt at hjælpe de uciviliserede nationer og kulturer. Der er et eurocentrisk syn på verdenen i teksten, hvilket betyder at ikke-europæiske lande og kulturer bliver anset som underlegne og underudviklede. Det er denne overlegenhed fra Amerikas side som gør, at den hvide mand bliver pålagt en byrde og nærmest tvunget til at hjælpe og kontrollere de underlegne nationer. Dette er for at udvikle landes kultur, og til dels også for at sørge for, at de fremmede adopterer den vestlige levevis, og hermed finder deres plads i verden. [11]

Kipling troede på imperialismen og dens goder, og så det som ”de riges pligt” at hjælpe de fattige. En byrde er ikke noget positivt og er noget som nærmest er tvunget. De europæiske og vestlige lande er derfor tvunget til at hjælpe de underlegne lande. Formålet med digtet er simpel oplysning til folket.

Kiplings syn på den hvide mands byrde er, at de rige vestlige lande bør og skal hjælpe de underlegne og underudviklede stater og nationer. Denne byrde er ikke noget positivt og han føler sig tvunget til at hjælpe de underlegne lande. Kipling fremstår en smule negativ, da han ser det som en byrde og som tvunget til at hjælpe de svage. Dette gør ligeledes, at han får en liberalistisk og måske kapitalistisk tendens, da hans syn er egocentrisk. Den hvide mands byrde er egentlig bare en idé, som amerikanske imperialister brugte til at retfærdiggøre udvidelse af territorium.

Kiplings virkemidler får de fremmede fremstillet som nogle der har brug for hjælp:

En tvær og kuet Stamme

Halvt Djævle og halvt Børn

Ovenstående beskriver de fremmede som underudviklede og gæve, hvilket de overlegne vestlige og europæiske lande skal rette op på.

At søge andres Fordel

Og skaffe dem Gevinst

Den hvide mand skal altså hjælpe dem som har brug for hjælp, og gøre hvad de kan for at de bliver civiliserede. Dette er den hvide mands pligt, og det er dette som du føler sig tvunget til.

Fyld Hungersnødens Munde

Og slå al Sygdom ned

De skal brødføde de noble vildmænd – selvom de egentlig godt selv kan skaffe føde – og hjælpe dem på rette fod. Samtidig skal de neutralisere den sygdom som – ifølge Kipling – raser hos vildmændene. Kipling beskriver her den noble vildmand som en betændt og hjælpeløs person, som har brug for vestens hjælp.

Digtet er udgivet midt i imperialismen i 1899, så indholdet i forhold til historisk kontekst passer meget godt. Imperialisme er en betegnelse for en politik, hvor man gennem magt forsøger at undertrykke og udbytte andre lande. Imperialisme er kort sagt, når et imperium udvider sig ved at tage kontrol over et andet land – denne tidsperiode strækker sig fra 1870-1914. Rudyard Kiplings digt udledte en idé om, at den hvide mands byrde er en måde at retfærdiggøre imperialisternes ekspansion af deres territorium.

Digtet kan perspektiveres til Rousseaus ”The Noble Savage” og ”Pears Soap”.

J. J. Rousseau og tanken om den ædle vildmand og om hvordan man kunne sætte kulturene op i forhold til hinanden? Den noble vildmand som skal civiliseres.

Pears soap – på daværende tidspunkt anså man det at være solbrun som et tegn på fattigdom, da man kun var solbrun hvis man arbejdede udendørs. Derfor var bleg hud et tegn på velstand og var velanset. Med Pears Soap ville man renliggøre de noble vildmænd i de uciviliserede og underlegne samfund. Man ville lære vildmændene værdierne ved renlighed. Billedet er fra 1899, samme år som den hvide mands byrde er skrevet. Billedet er lavet for at understrege digtet og for at vise hvordan forretninger kapitaliserede på idéen med den hvide mands byrde. [12]