Kampen om det gode samfund
Redegørelse for tidsblokken:
Tidsperioden fra 1914-1989 er afgrænset ved
disse årstal netop fordi at, i den tidsperiode var præget af krige, som var
betydningsfulde for det danske samfund. Alle er udløst af politiske og
samfundsmæssige uoverensstemmelser mellem de involverede lande. Tidsperioden
indeholder Første Verdenskrig, som strækker sig fra 1914-1918, Mellemkrigstiden
fra 1920-1940, Anden Verdenskrig 1940-1945 og den kolde krig, som er den sidste
i tidsperioden, starter omkring 1947 og slutter ved murens fald i 1989.
Første verdenskrig fra 1914-1918:
Samfund og
politik:
På den ene side stod centralmagterne Tyskland, Østrig-Ungarn, Bulgarien og
Tyrkiet, mens der på den anden side stod ententemagterne Rusland, England og
Frankrig, senere kom Italien og USA til disse. USA’s indtræden i krigen blev
det afgørende for at centralmagterne gav op. Danmark forsøgte, under den
radikale Zahle regering, at holde sig neutral i begge fronter, da Tyskland og
England, som var i krig med hinanden, var Danmarks to største handelspartnere. Men
neutraliteten kom hurtigt i fare da der opstod delte meninger blandt partierne
om hvorvidt de skulle hjælpe hvilket land. De radikale og socialdemokratiet
ville give efter for tyskerne, mens Venstre og Konservative var mere
’engelskvenlige’. Danmark solgte dog fødevare til tyskerne som gav gode tider
for små dele af samfundet.
Det var også i denne periode at
demokratiseringen for alvor slog igennem i Danmark da kvinder fik deres stemmeret
i 1915, var næsten hele befolkningen en del af det demokratiske system.
Teknologi: Samfundet i
denne periode kom for alvor til at stifte bekendtskab med damplokomotivet og
telegrafen. Her til var der flyvemaskinen og bilen, dog var de sidstnævnte ikke
noget den enkelte borger kom til at stifte særlig meget bekendtskab med før
mange år efter.
Historiske
personligheder: Dog var Christian 10. imod demokratiet i begyndelsen, men han
fandt sig dog hurtigt til rette.
Mellemkrigstiden 1920-1940:
Samfund og
politik:
Perioden i Danmark mellem Første og Anden Verdenskrig var præget af økonomisk
krise som både påvirkede landbruget og industrien i landet, hvilket stadig var
landets to største samfundsgrupper. Derfor begyndte statens sociale ansvar at
træde i karakter, hvilket især vi kan takke Venstre og Socialdemokraterne for.
Hertil kom der i 1933 en socialreform, som var det første skidt imod det vi i
dag kender som velfærdsstaten. Socialdemokratiet blev i denne tid det største
danske parti som gik ind for demokrati, men det blev udfordret af bl.a. det
danske nazist parti DNSAP helt frem til Anden Verdenskrig.
Teknologi: I denne
periode var der både frygt og glæde forbundet med den teknologiske udvikling i
denne periode. Frygten bestod i de nye teknologiske krigsvåben, som havde
kosten utallige mennesker livet i Første Verdenskrig. Glæden fandtes dog i den
nye teknologiske udvikling som gav folket nye tilbud som f.eks. film, musik og
kunst og kulturen blev derfor tilgængelig for flere mennesker.
Historiske personligheder:
Tove
Ditlevsen(1917-1976) skrev digte, romaner og noveller hvor hun bl.a. er kendt for
hendes beskrivelse af arbejdskvarteret på Vesterbro og hende måde at udtrykke
følelser i et enkelt sprog, som især var populært hos de kvindelige læsere.
Torval Stavning er den
statsminister der i det 20. århundrede har regeret i længst tid. Han var bl.a. en
af fortalerne for socialreformen.
Anden verdenskrig fra 1939-1945:
Samfund og
politik: Mange
årsager til denne krig kan føres tilbage til Første Verdenskrig og den 9. april
1940 valgte Nazi-Tyskland at besætte Danmark. I første omgang valgte den danske
stat at forholde sig neutralt til krigen og overgive sig og samarbejde med
tyskerne, da Danmark ikke havde andre lande til forsvar og man frygtede derfor
at krigen kun ville fører til ødelæggelse. Dette gjorde at Danmark støttede
Nazi-Tysklands krig og sørgede bl.a. for store mængde mad, som blev solgt til
tyskerne. Til gengæld fik Danmark lov til at beholde vores folketing og
regering, domstole og politi, hvilket gjorde at Danmark i den første
besættelsestid blev skånet for de værste konsekvenser af krigen.
Modstandsbevægelserne blev dog større og større og det samme gjorde loyaliteten
over denne frem for staten. Så i 1943 kom Augustoprøret, hvilket gjorde at den
danske regering måtte gå af.
Kultur: Denne
periode var præget af den danske nationalitetsfølelse og sammenhold i nationen,
hvilket bl.a. gav anledning til mange danske sange, salmer og forskellige
litterære tekster, om det at være dansk.
Historiske
personligheder fremtræden: Christian 10. var i besættelsens tid et nationalt samlingspunkt
for befolkningen og det at være dansk.
Velfærdsstaten 1945-1973:
I
Danmark havde vi i 1945 neutralitetspolitik, men den blev sat i miskredit efter
de erfaringer folk havde gjort under besættelsestiden. Efter den kolde krig
mellem USA og sovjetunionen havde været i gang i nogle år, besluttede Danmark
sig for at vælge side. DK blev medlem af NATO i 1949, som var domineret af USA.
Før var DK meget isolerede, men de begyndte at holde sig tæt på de andre vesteuropæiske
lande og blev medlem af organisationer, som f.eks. OEEC. Det at DK blev mere
internationale gjorde at livet i nationen blev præget, dvs. at DK i den anden
halvdel af et 20. Århundrede oplevede en økonomisk og kulturel revolution.
Dette kom til at ændre deres hverdag. Leve standarden blev fordoblet, og fra
1900-1950 blev levestandarden fordoblet en gang til.
Velfærdsstaten i perioden fra 1945-1958:
Denne
tid var præget af genopbygningen efter krigen og af den begyndende integrering
med andre vestlige lande. Det vigtigste erhverv i perioden var landbruget, og
den årlige vækst lå på 2 %, hvilket var godt. I 40’erne og 50’erne var DK
stadig et landbrugsland og to tredjedele af den danske eksport bestod af
landbrugsvarer. Det var landbrugen, der skaffede de penge, der var nødvendig
for at importere f.eks. råstoffer, men der kunne ikke satses på
landbrugserhvervet alene, hvis man gerne ville have en øget produktion og
levestandard. De fleste ville gerne bevare landbruget, så derfor støttede de
med told og statstilskud. For landmændene var det svært at udvide afsætningen,
fordi det var svært at få folk til at købe flere varer, end de kunne spise. For
at rede sig selv skulle landmanden have en større produktivitet, og den store
produktion betød lavere priser. Rationalisering har siden 1945 været det store
krav til landmændene, hvis de ville overleve eller have del i velstandsstigningen.
I 1950
betød rationaliseringen en øget mekanisering, dvs. at hestene blev skiftet ud
med traktorer, og malkning af håndkraft blev skiftet ud med malkemaskiner. Fra
1945-1958 forlod over 100.000 af arbejdsstyrken landbruget. Efter besættelsen
var det hårdt for landmændene, da der både var mangel på korn, foderstoffer og
kunstgødning. Derudover var der også mangel på dollars til import, så det var
først i 1950 at produktionen nåede samme størrelse som før krigen. Det tyske
marked forsvandt, så eksporten kom tilbage til det engelske marked. Problemet
var bare at det engelske marked ikke var så rigt længere, så eksporten faldt i
omfang og priserne var lavere, end det tyskerne betalte under krigen. Efter
1950 steg efterspørgslen og priserne på landbrugsmarkedet, og det var
Marshallhjælpen, der satte gang i investeringerne. Fra 1950-58 steg
produktionen med 50 %. I 1940erne var dansk industri især små virksomheder, og
i 1947 var produktionen det samme niveau, som før krigen og pga.
Marshallhjælpen og et friere europæisk marked fik industrien større betydning.
Industriproduktionen steg fra 1947-58 med 60 % selvom beskæftigelsen kun steg
10 %. Industriens andel af eksporten steg fra ca. 20 % i 1945 til ca. 35 % i
1958.
Den
årlige økonomiske vækst var i 1950erne på 2-3 %, som var noget lavere end de
andre vesteuropæiske lande. Der var flere grunde til, at DK kom lidt bagefter.
I 1949 devaluerede England med 30 % og Danmark fulgte med af hensyn til
landbrugseksporten, men det betød at importen blev dyrere ikke mindst for USA.
Krigen i Korea førte i 1950 til svingende råstofpriser og forringede yderligere
det danske bytteforhold. Tekstilindustrien havde svært ved at klare
konkurrencen, da OEEC-landene liberaliserede deres samhandel. Regeringen
begyndte jævnligt at gribe ind med finanspolitiske stramninger. Ved at forhøje
skatter og afgifter ville man dæmpe forbruget for at undgå underskud på
betalingsbalancen, men pga. dette blev der nedsat vækst og arbejdsløshed.
Arbejdsløsheden lå i 1950erne på 8-10 %. Efter 1945 udvidende statsmagten sine
aktiviteter voldsomt. Grunden til det var, at de ville mindske lønforskelle og
støtte de svagtstillede grupper i samfundet og give borgerne nogle servicetilbud.
I 1950 betalte danskerne ca. 20 %.
Billedet viser, hvordan bønderne i
landbrugssamfundet klarede høsten med hjælp fra heste. Dette var før industrien
overtog landbruget og alt blev mekaniseret. Ideologiernes kamp i 1950’erne:
Magt og
samfundsstrukturen:De dominerende politiske partier var socialdemokraterne, de
radikale, de konservative og Venstre. Hvortil magt og samfundsstrukturen var
præget af liberalisme, nazisme, kommunisme og oplysningsfilosoffer.
Velfærdsstatens anden periode fra 1958-1973:
I
denne periode oplevede DK højkonjunktur.
Det at der blev højkonjunktur gjorde, at der blev fuld beskæftigelse og
den årlige vækst kom op på 5 %. I denne periode begynder industrien at overhale
landbruget med hensyn til beskæftigelse og værdien af produktion og eksport. Som
sagt startede den internationale højkonjunktur i 1958. Den kom til at være i 15
år. Der var konstant efterspørgsel efter industrivarer, og efterspørgslen blev
stærkere, fordi bytteforholdene blev bedre. Bytteforholdene blev bedre, fordi ulandenes
råvarer faldt i pris, mens prisen på færdigvarer steg. Det viste sig, at dansk
industri kunne klare konkurrencen. Der var også andre ting, der satte gang i
udviklingen. De socialdemokratiske regeringer gennemførte fordelagtige
afskrivningsregler, der lod firmaer slippe billigere i skat, hvis de foretog
investeringer. Man så ikke mere så alvorligt på underskud på betalingsbalancen,
fordi der nu var større muligheder for at tage lån i udlandet og udenlandske
investeringer i Danmark end tidligere, og fordi den årlige vækst var større end
underskuddet. Man begyndte at tale om den anden industrielle revolution, fordi
der skete store teknologiske fornyelser der effektiviserede produktionen.
Udviklingen havde en selvforstærkende virkning. Det gjorde at optimismen
blomstrede, og man investerede og forbrugte, fordi der var tillid til
fremtiden.
Pga.
højkonjunkturen kom den årlige vækst op på mere end 5 % i gennemsnit. For
første gang forsvandt arbejdsløsheden, og der endda mangen på arbejdskraft. Det
betød at gæstearbejdere begyndte at dukke op på mange virksomheder. Kvinderne
begyndte også at komme på arbejdsmarkedet, og i 1958 var 2 millioner mennesker
beskæftiget i Danmark. 500.000 af dem var kvinder. I 1973 var arbejdsstyrken
steget til 2,5 millioner, hvor stadig 1.5 millioner var mænd, men nu 1 million
kvinder. DK blev en industrination. Fra 1958-73 blev industriproduktionen
fordoblet selvom tallet af arbejdere kun steg svagt. Værdien af industriens
eksport blev større end landbrugets i 1961 og i 1973 udgjorde industrivarer 66
% af den samlede eksport, mens landbrugsvarernes andel var faldet til 22 %.
På det
pengemæssige område vejede landbrugsvarerne stadig tungt, da
landbrugsproduktionen ikke i samme omfang som industriproduktionen byggede på
importerede råstoffer. Landbruget havde det skidt, så det var umuligt at udvide
eksporten, og produktionen holdt sig i 60erne nogenlunde på samme niveau.
Landbrugets arbejdskraft blev i 1958 halveret fra 320.000 til 160.000 i 1973. I
1960 var der endnu ca. 200.000 landbrug i DK, men i de følgende år blev der
nedlagt ca. 20 brug om dagen. Tallet var i 1973 faldet til 140.000 landbrug.
Det var små husmandbrug der blev sammenlagt til større og mere rentable
enheder. Men nedskæringen var ikke tilstrækkelig til at de tilbageværende
familier kunne opretholde den samme levestandard, som fulgte med det øvrige
samfunds velstand. Landbruget pressede derfor staten til at give tilskud til de
enkelte brug og til at holde fødevarepriserne kunstigt oppe. Staten betalte på
den måde i 1972 en tredjedel af landmandens indkomst. Service sektoren voksede
også kraftigt og der blev flere offentlige ansatte i undervisningen,
sundhedsvæsen, og socialforsorg. Det var bevidst for socialdemokratisk politik,
hvis mål var skabelsen af en velfærdsstat, der stræbte efter økonomisk lighed,
social tryghed og velstand. I 1970 betalte danskerne over 40 % i skat.
Skattepengene blev brugt til bl.a. undervisning, hospitaler og sociale
udgifter. Velfærdsstaten blev skabt på socialdemokratisk initiativ, og de
borgerlige lærte at acceptere den.
Billedet viser, hvordan industrien
overtog styringen. Det arbejde man før lavede med håndkraft og med hjælp fra
dyr blev erstattet med maskiner. 
Dette skema viser den udvikling, der
var i hovederhvervene fra 1950-1966. L= landbrug, I = industri og Ø = øvrige
erhverv. Vi har kun fokus på landbruget og industrien. Som man kan se topper
landbruget i 1950erne. Landbruget var det vigtigste erhverv på den tid, men i
slutningen af 1950erne, da Danmark oplevede højkonjunktur overtager industrien
mens landbruget falder drastisk.
Bob Dylan: Times are a changing
(1964):
Analyse af
teksten:
Dette er en sang som er skrevet i tidsperioden
1960’erne, 1964. Teksten giver os et billede af hvad der ville være sket, hvis
ikke de havde lavet dette oprør og om der overhovedet ville være sket en
udvikling. Denne takst er fra tiden med Den Kolde Krig og slutningen af
ideologiernes kamp.
Sangen beskriver at når der sker en udvikling
i samfundet økonomisk, sker der også en udvikling i samfundet generelt. I denne
periode har man fået sikret sig en sikker økonomisk base og får derfor mere
overskud til at ytre sig og være kritisk overfor andre problematikker i
samfundet. De studerende bliver mere selvstændige og finder ud af at det er
nødvendigt for at kunne diskutere og forholde sig kritisk til forskellige
problematikker. Dette gør dem bedre rustet når de skal ud på arbejdsmarkedet.
Musikken som historisk kilde:
Musikken kan bruges som historisk kilde, da
kunsterne skriver om hvad der er aktuelt i tiden de skriver deres tekster i.
Sangen udtrykker hvad dennes målgruppe føler
og tænker, så de kan bruge musikken til at udtrykke deres meninger og følelser
for de aktuelle emner i tiden.
Udtrykker hvordan samfundet og menneskerne i
det har det f.eks. i vores tekst handler det om at udtrykke sig, komme ud
blandt mennesker og fortælle hvad man mener for at få en indflydelse.
Man gøres opmærksom på at tiderne skrifter og
at man skal ud og udforske verden og det man ikke forstår skal man prøve at
finde svar på.
Sangen argumentere for om end du er mor eller
barn, kom ud og oplev verden, stimmel sammen – lad fortid være fortid og se
fremad sammen og hver for sig. Acceptere at verden forandrer sig og det samme
gør menneskerne i den, alle for én, lige meget hvem man er.
Marianne Zenius Husmandskone (1987):
Tekst analyse:
Denne tekst er en livs beretning fortalt af
Nielsine Helene Jensen og genfortalt af Marianne Zenius. Denne tekst er præget
af Nielsines personlige oplevelser og erindringer om denne periode af hendes
liv. Her beretter hun om hvordan hendes hverdag udviklede sig i takt med at samfundet
ændrede sig. Hun beskriver bl.a. hvordan de får råd til andelsfryser og udbygning
af deres stuehus i 1947. Året senere fik de råd til en selvbinder som gjorde
deres høst nemmere og mere effektiv. 1957 fik de råd til at anskaffe sig dyr,
som de brugte til avl og dermed et plus til deres indtægter. 1962 får de råd
til at rejse til bl.a. KBH. I takt med at deres økonomi blev bedre på gården,
blev den også bedre i byerne da der var råd til flere børn. Denne gode økonomi
gjorde at de fik mulighed for at moderniser deres hus med vand, oliefyr og
centralvarme.
Denne tekst kan placeres i starten af velfærdfærdsstatens
begyndelse og etablering.
Kilder:
P. Frederiksen m.fl., Velfærdsstaten 1945-1973 s. 217-223, Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006.
P. Frederiksen m.fl., Verdenskrige og verdenskrise 1914-1945 s. 183-213, Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006.
P. Frederiksen m.fl., Danmark i Europa 1973-1989 s. 245-265, Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006.
http://www.historisktidsskrift.dk/summary/99_69.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar