1453-1776 Europa

Nye verdensbilleder

Renæssancen 1453-1550

Ordet betyder genfødsel, og det var en genfødsel af antikkens skønhedsidealer. Det var et led i italieners begejstring for deres nationale historie, så derfor er det geografiske hovedpunktet var Italien.

Fokus på individet. Idealet var et alsidigt menneske, som mestrede det intellektuelle, praktiske og kunstneriske verden. Opgør med middelalderen. Renæssance anvendes som navn på den tidsperiode i Europa, da middelalderens enhedskultur gik i opløsning og nationalkulerne selvstændiggjorde sig. Ved introduktionen af troen og fornuften og sanserne blev der åbnet for en todeling af verden.

I middelalderen var det kirken der stod for meste byggeri, de byggede som oftest kirker, men i renæssancen var det adelen der byggede, da de var den nye magtklasse. De byggede herregårde. Under renæssancen var der en bykultur der kræsede om handel og håndværk. Landbrug og krigerkulturen udviklede sig ikke, de havde ikke evne til fornyelse.

Kilder

Pico della Mirandola, 1486 ”Tale om menneskets værdighed”

Afsender er Pico della Mirandola som har studeret teologi og filosofi. Han skriver til hele samfundet, som en øjenåbner for den verden de levede i.

Renæssancen – mennesket i centrum. Stadig underordnet den skabte orden. Pico hylder menneskets udfoldelse, dog stadig inden for Guds orden.

Det centrale er mennesket er beundringsværdigt, fordi vi ikke kan sammenlignes med andre og fordi vi har en vilje til at gøre lige hvad vi vil.

 ”Til sidst mente jeg at forstå, hvorfor mennesket er det lykkeligste af alle levende væsner og derfor det, som er mest beundringsværdigt, samt præcis hvad det er for et vilkår, som er dets i universets kæde, og som gør det misundelsesværdigt ikke blot for de umælende dyr, men også for stjernerne og ånderne over verden ... ”

”Du er ikke lukket inde af nogen grænser, men skal selv fastlægge dem med din vilje, i hvis hånd jeg har givet dig.”

Hvis man ikke bruger sin fornuft, så er man et dyr. Gud har givet mennesket det frie valg til at forme sit liv som man selv vil, men man skal ære Guds gave til mennesket ved at bruge sin fornuft og opnå højest, himmelsk status.

 ”Hvis du ser ... et menneske kravle rundt på jorden, behersket af sin mave, så er det ikke noget menneske, du ser, men en busk….”

”Hvis du ser en filosof afgøre og opfatte alt med den rette fornuft, ær ham da: han er et himmelsk, ikke et jordisk væsen.”

Historisk kontekst: Man havde ikke mulighed for, at gøre lige hvad man ville under middelalderen, så Pico vil gøre op med det.  Både af regler, social status og muligheder der ikke var mange i den daværende tid. Vi bestemmer selv hvordan vi former vores liv.

Repræsentativitet: I forhold til at hans holdninger og udtalelser har ikke været delt af hele befolkningen på det daværende tidspunkt. Dette indtræder først i 1950. Teksten er dog repræsentativ i forhold til periodens generelle karakteristika som var præget af oprør mod kirken og ønsket om mennesket i centrum.

Vi bestemmer selv om vi vil udnytte vores fri vilje til at nå visdom og nå guddommelig status, eller leve simpelt styret af dyriske instinkter.

Illustrationer

De 7 frie kunster:

Lavet af Herrad von Landsberg i ca. 1180.

De 7 frie kunster blev i middelalderen betragtet som de 7 videnskabelige discipliner som skulle læres i skolen, men de har stadigvæk stor betydning som dannelsesideal dagen i dag.

I midten af cirklen er en mindre cirkel hvor visdommen er repræsenteret sammen med Platon og Sokrates. De frie kunster er illustreret udenfor som 7 klassiske damer med deres attributter. Den øverste dame er grammatikken og til højre for hende er retorikken. Derefter kommer dialektikken (logikken), musikken, aritmetikken, geometrien og til sidst astronomien.

Under cirklen ses de 4 evangelister der skriver ned, inspireret af de frie kunster og en due, som repræsenterer Helligånden, der hvisker dem i øret.

Reformationen 1450-1550

Før reformationen havde paverne og romerkirken en uindskrænket magt over alle religiøse forhold. Kirken blev rig ved at sælge afladsbreve og straffede dem der i gik dem. De rige kunne derfor betale sig ud af det meste. Kirkens magt blev brudt, da den europæiske kristenhed blev splittet under reformationen. Det førte til dannelse af de protestantiske kirkesamfund, og det fik en vigtig rolle for religion, politik og kulturen i Europa.

En vigtig personlighed var Martin Luther (1483-1546). Han var den centrale person i bruddet med den romersk-katolske kirke. Han skrev 95 teser om afladen og udsendte et større antal trykte skrifter.

Oplysningstiden  1750-1848

Begrebet ”oplysning” hentyder til at filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden. Mennesker satte spørgsmål til autoriteter som kongemagten og kirken. Derved tvivlede man på enevælden, og den går senere i opløsning. Der skete en adskillelsen af religion og samfund altså en sekularisering. Fornuft og viden fremfor tro. Udsprang fra Frankrig 1751. Videnskaben kunne bringe landet fremad. Den empiriske blev udbredt, den indebar at når man ville undersøge et område så foretog man studier eller målinger på den pågældende genstand og videnskabsmanden gennemførte kontrolbare forsøg, så man på den baggrund kunne opstille teorier.  Man er født fri, lige og fornuftig. Så menneskesynet under oplysningstiden er at mennesket er fornuftigt.  Vigtige personligheder under oplysningstiden var videnskabsfolk. Det var blandt Isaac Newton der opdagede tyngdekraften, og især James Watts opfindelse af en brugbar dampmaskine i 1776, der var grunden til at industrialiseringen fandt sted i England under den industrielle revolution.

Kilder

Teksten ”Two Treatises of Government” af John Locke 1689.

For at forstå magt, må vi betragte menneskets natur. Vi er født fuldstændig frie.

Naturtilstanden har en naturlov til at styre den. Fornuften er denne lov og den forpligte alle (Ingen bør skade på nogen anden på hans liv, helbred, frihed eller ejendom). Dog er nydelsen usikker, og vi kan blive udsat for andres overgreb. Hensigten med at forene sig i staten er at få ens rettigheder beskyttet.

Der er mangler ved samfundet: positiv fast anerkendt lov, i naturtilstanden mangler der en anerkendt og uvildig dommer med myndighed til at afgøre alle uoverensstemmelser i henhold til den positive lov, i naturtilstanden mangler der magt til at sætte bag og understøtte dommen, når den er retfærdig, og til at sørge for, at den bliver fuldbyrdet på rette vis.

·      Mennesker overgiver den lighed og frihed og den magt til at tage sig selv til rette, som de havde i naturloven til samfundets hænder.

·      Lovgivende myndighed er forpligtet til at sikre hver enkeltes rettigheder ved at træffe foranstaltninger mod de 3 mangler.

·      Derfor har højeste magten pligt til at styre ved positive, stående lov, der er offentliggjorte og kendte af folket.

·      Målet er folkets fred, sikkerhed.

·      Når den placeres i historisk kontekst, så ses det hvordan opgøret med enevælden fandt sted. Mennesket skulle ikke længere være underlagt kongen, da vi alle er født lige og frie.

Illustrationer

“Skolen i Athen” malet af Rafael i Stanza della Segnatura i Vatikanet, udført 1509-10 for pave Julius 2.

I rummet er der en masse antikke filosoffer og lærde mand omkring de centrale hovedskikkelser Platon og Aristoteles. Det er vigtigt under oplysningstiden at føre viden videre og udvikle den, det er derfor som en skole, hvor de klogeste mødes.

Kolonisering

Columbus rejser til Amerika i 1492 for at finde guld og krydderier, da han vil finde den hurtigste måde at komme til Indien på.   

Starter i 1600 begyndte de nordvestlige europæiske stater at udfordre det spanske kolonimonopol.

Der produceres tobak, ris og bomuld, kvæg, korn, handel og skibsfart.

Industrialiseringen 1750-1850

Der starter en teknologisk fremgang i England, på samme tid foregår den franske revolution. Landbruget blev reduceret og byer voksede, da der kom mere arbejde. Fabrikkernes indtog skabte urbanisering der startede i England, højst sandsynligt fordi det var det rigeste land, da de tjente på deres kolonier som de solgte varer til. Samtidig havde de også et stort hjemmemarked, hvor de kunne afsætte varer.