Indtil 1453 Europa

Kort intro: 
 
 I perioden frem til 1454 sker der en hel del i vores verden. Dog er de to primære historiske perioder antikken der overgår til middelalderen umiddelbart lige efter.
Antikken er en historisk periode, som dækker over græsk og romersk kultur. Selve perioden er udsprunget af oldtiden, og begyndte i perioden ca. 753 f.Kr, som også er det samme årstal for byen Roms grundlæggelse. Antikken varede til ca. 500 e.Kr, hvorefter Middelalderen derefter begyndte. Dog har det været svært direkte at sige hvad der dannede grundlag for Middelalderens overtagen, og hvilke forandringer der medførte dette.
 

Antikken:
Eftersom antikken primært fungerede i Grækenland og i Romerriget, er det også her, at de største forandringer foregik.  Udviklingen startede primært i Grækenland, hvor en politisk udvikling tog overhånd. Her er der tale om at Grækenland begyndte at benytte sig af et direkte demokrati. Dette betød, at almindelige borgere begyndte at deltage aktiv i poltiske beslutninger, og de fik derfor også mere indflydelse. På grund af den poltiske udvikling, skete der også en stor udvikling indenfor kulturen i denne periode. Dette gjaldt blandt andet drama, litteratur, filosofi, videnskab og kunst, som begyndte at grundlægge helt nye ideer og skabe helt nye værker. Netop fordi Grækenland lå tæt ved Mellemøstens gamle kulturriger, var det ideelt at bruge,  samt årsagen til inspireringen af den nye kultur. Derudover var de græske områder gode forbindelsesled mellem den østlige og vestlige del af Mellemøsten, og det gjorde Grækenland var ideelt til at sende varer og idéer afsted.

Hvad produceres i Antikken:
Antikken dannede et vis  grundlag for landbrugets udvikling. De kornarter der ansås for at være vigtigste var byg og hvede, hvor vindyrkning også var rigtig populært. Man gik meget op i landbruget, og man benyttede sig derfor også af de forskellige kornarter. I antikken var kødproduktionen ikke særlig populær, men der var alligevel en hel del kvæg i denne periode. I det antikke Grækenland begyndte man blandt andet at rydde skovene, så det var nemmere at bruge jorden til landbrug. Selvom de fleste under perioden ikke havde særlig store stykker jord, var det dog alligevel produceringen af diverse afgrøder, som var aller vigtigst. En hel del bystater blev også afhængige af kornimport i denne periode. Også i Romerriget steg interessen for landbrug under antikken. Her blev interesseren også videnskabelig, og man begyndte at eksperimentere med forskellige og nye afgrøder, og prøve en masse nye muligheder af. I Grækenland udviklede interessen for landbrug sig hurtigt til produktion af vin og oliven.
I takt med koloniseringen i Grækenland, skete der også en stor økonomisk vækst. Man begyndte at producere en hel del keramik, våben, tekstiler og lignende, som man kunne bytte med for varer fra landbruget af.


Hvordan er magt- og samfundsstrukturen:
Demokratiet begyndte at tage overhånd i Athen under antikken og kongemagten blev afskaffet. Adelen var dem der nu begyndte at få magten. Demokratiet betød, at borgerne alt efter indtægt, kunne få en vis indflydelse på politiske beslutninger. Man ville inddrage borgerne så meget som overhovedet muligt, og der blev indført at der hvert år skulle indføres nye mennesker på de forskellige embeder, så flest mulige kunne deltage.
I Romerriget ca. 500 f.Kr. blev en hel del embedsmænd også valgt fra de fornemmeste gamle slægter, som også blev valgt årligt. Dette var også et opgør mod kongeriget. Disse embedsmænd blev kaldt for Magistraten, og de styrede diverse områder såsom hær, politi, skat, kornforsyning osv. De øverste indenfor Magistraten blev kaldt for konsulerne. Alle embedsmænd kunne kun vælges for et år ad gangen, de skulle altid have mindst en kollega, og de fik ingen løn for deres arbejde. Derudover var der Senatet, som var en forsamling der rådgav magistraten, men som ikke nødvendigvis skulle lytte til dem. Hvis man havde været embedsmand, så havde man automatisk derefter en plads i senatet. Borgerne i Rom blev opdelt efter hvor meget de betalte i skat.

Rom udviklede sig fra at være en bystat i Mellemitalien til at være et kæmpe verdensrige, da de under denne periode overtog en hel del lande, og blev derfor kæmpe stort. Dette verdensrige omfattede næsten alle landene omkring Middelhavet, Frankrig og Belgien frem til Den Engelske Kanal og Rhinen.

Der var dog brug for en overordnet institution til at styre det hele, og det her Rom valgte deres første kejser Augustus. Kejser Augustus blev dermed den øverste i samfundet. Riget var delt op i provinser som hver havde deres kejserlige statholdere – det var kun beslutninger for hele riget, som blev taget i Rom.

Hvilke teknologisk og videnskabelige fremskridt er karakteristiske for perioden:
Det nye demokrati gjorde, at der manglede folk, som kunne argumentere rigtig godt. For at kunne opfylde dette, skulle man have en højere uddannelse, og dette begyndte en ny slags lærere at gøre. Disse lærere begyndte at undervise i sprog og veltalenhed.  De blev kaldt sofister. Sokrates gik til angreb mod disse, da de gik mere op i form end indhold, hvilket Sokrates mente var forkert. Hertil nævnes Sokrates elev Platon også. I 300 tallet bragte Aristoteles denne tankegang videre, og skabte en hel masse teorier om politik, litteratur, naturhistorie og logik.
I perioden ca. år 500 blev teater også rigtig vigtigt, som også var grundlæggende for teatret i fremtiden. Disse stykker omhandlede diverse tragedier.

Hvilke historiske personligheder er fremtræden i perioden:
Platon
Aristoteles
Caesar
Kejser Augustus 


Perspektivering:
Demokratiet som vi har i dag, blev udformet i Athen under antikken. Dog med anderledes præmisser og specielle regler, men fundamentet for demokrati blev skabt dengang. Den poltiske debat i Europa har tit refereret til det athenske demokrati, og især modstandere af enevælde og adelsmagt har brugt demokratiet fra dengang.
Også under den amerikanske løsrivelse fra England i 1770'erne og 80'erne og Den franske Revolution, brugte man den poltiske situation dengang, til at danne grundlag for fremtidens poltiske system indretning. Også kunsten fra denne periode har haft indflydelse på kunsten i det romerske verdensrige og senere hen renæssancen. Konflikten mellem borger og statsmagt fra denne periode kan også ses i nutidens samfund, da storymennesket drømmer sig tilbage til landet, men som rent faktisk har det godt i en travl hverdag.
Romerriget har i lang tid efter opløsningen, været en stor inspiration for andre samfund, heriblandt den byzantiske blandingskultur. Heriblandt har Moskva også påtaget sig ideen om et fællesskab.
I Syd-og Vesteuropa har man brugt Romerrigets tankegang, til at skabe poltiske sammenslutninger, dette gælder blandt andet EF og FN. Også sproget lever stadig i Sydeuropa og Rumænien.




Kildeanalyse:
”Om Tiberius Gracchus' jordreformpolitik”
 

Tiberius Gracchus foreslog en jordfordeling, da der var en stor ulighed mellem rige og fattige. Hans formål med dette var at hjælpe de fattige, og dermed at gøre dem til hans klienter. På grund af dette anså de rige ham som en personlig fjende, da de fremstod meget griske .
Teksten er en beskrivelse af hans jordreformspolitik. Den er skrevet af Mesrius Putarch. Han var kendt for biografier af store statsmænd.
Teksten er lavet på baggrund af bøndernes dårlige forhold. Kilden kan bruges til at sige noget om Tiberius’ mærkesag for bønderne, og på grund af dette har kilden en socialistisk tendens, da Tiberius havde i sinde at give mere jord til de fattige, og dermed skabe en lige fordeling blandt borgerne.  

 

Her vises Romerrigets udvikling igennem årene:















Middelalderen (476-1453):

Der er uenighed om Middelalderens begyndelse, da der er tre store begivenheder som kan markere begyndelsen. Den mest almindelige betegnelse for Middelalderens begyndelse er dog det Vestromerske riges fald.
Forskellige begyndelser på Middelalderen:
-    529: Platons akademi lukker.
-    476: Det Vestromerske riges fald - Rom bliver ødelagt.
-    446: Pave staten får særlig betydning.
Slutningen på Middelalderen markeres med det Østromerske riges fald, da Konstantinopel bliver erobret af tyrkerne i 1453

Karakteristiske træk:
-    Kristendommen bliver udbredt over hele Europa, men splittes i en vestlig kirke med paven i Rom og en østlig med patriarken i Konstantinopel som overhoved. Der opføres kirker og klostre i et stort antal over hele Europa.
-    Den kristne kirke spillede en central rolle middelalderen igennem. Kristendommen kom til at præge livsførelse og bevidsthedsdannelsen for mennesker fra alle samfundslag og på alle kulturens områder.
-    Det Østromerske Rige bevarer en stærk kejsermagt, og viderefører den græsk-romerske kultur indtil 1453.
-    Der kom til at foregå en magtkamp mellem kongemagten og kirken.
-    Landbrug er den dominerende produktionsform i middelalderen. Jorden ejes hovedsagelig af kongemagten, stormændene og kirken, og de fleste bønder er fæstere.
-    Udbredelsen af landbruget førte til en feudalisering af samfundet, der organiserede samfundsmagten, så alle fra top til bund var bundet sammen i et net af personlige rettigheder og forpligtelser.
-    Feudaliseringen betød at kongen ejede noget jord, som han overdrog til folk fra adelen, og i tilfælde af at det blev nødvendigt skulle de være klar til at kæmpe for kongen. Godsejerne fra adelen havde en masse bønder til, at varetage deres jord og til gengæld blev de lovet beskyttelse. Bønderne skulle dog betale en vis andel for, at passe jorden og samtidig betale skat til kirken.
-    I perioden 1096-1270 fandt der otte korstog sted mod Jerusalem. Det lykkedes ikke at generobre Jerusalem varigt, men korstogene gav anledning til handel og kulturudveksling. Det fik derfor stor betydning for Europas udvikling, da det åbnede europæernes øjne for verden uden for Europa.
-    I slutningen af middelalderen kom der et kraftigt opsving i den internationale handel, og byerne voksede stærkt. Det medførte også en stor vækst i folketal.
-    Feudalsamfundet afvikles i takt med kongemagtens centralisering og byernes tiltagende økonomiske indflydelse.







 
Feudalismen: 




Perspektivering (Middelalderen):
Middelalderen havde en stor betydning for Europa, da der skete en masse ændringer. En lang række væsentlige grundtræk, som vi kender fra i dag blev skabt i Middelalderen:

-    Kulturelt kom den kristne tro til at binde germansk tradition og romersk kultur sammen til en ny europæisk fælleskultur.

-    Europas opdeling i territorialstater efter folkevandringstiden blev grundlæggende for de senere nationalstater.

-    I Vesteuropa blev der skabt friere forhold til bønderne, hvorimod der i Østeuropa stadig var stor klasse forskel. Dette er bl.a. årsagen til forskellen imellem udviklingen i Vest- og Østeuropa, der stadig eksisterer den dag i dag.

-    Urbaniseringen af Europa: Stigende folketal, opdyrkning og den tættere kontakt med Asien gav et opsving i handel og produktion.

-    Indflydelsesrige handelsdynastier, der havde store rigdomme, varetog pengeudlån og andre former for finansiering. Det førte frem til en kapitalistisk økonomi, der banede vejen for den senere industrielle revolution.

-    Samspillet mellem kongemagt, feudadel og borgerstand førte til en ny opfattelse af samfundet, hvor folket fik ret til indflydelse og medbestemmelse.


Kildeanalyse:

Urban d. 2. kalder til korstog, 1095

Kilden Urban d. 2 kalder til korstog er en gengivelse af paven Urbans tale som fandt sted i 1095. Talen kendes udelukkende fra referater. Gengivelsen er ikke en ordret gengivelse, men en gengivelse der er nedskrevet af Fulcher af Chartres på et tidspunkt mellem 1101 og 1128. Det var desuden en tale til befolkningen.

Hovedformålet med talen er at få befolkningen til at gå i krig, og bruger derfor Gud som et virkemiddel og dermed som en god grund for dette korstog.
"Hvad angår denne sag, formaner jeg, - ikke jeg, men Herren formaner jer, Guds budbringere ……" (Linje 21-23).
Han fortæller ligeledes, at de der drager afsted vil få syndernes forladelse. (Linje 25-26)

 

 

Dette viser et godt billede på tre centrale ting i samfundet i middelalderen. En munk, kirken og biblen.
Alle tre er vigtige elementer i samfundet, hvilket ovenstående illustration af feudalismen også viser.